Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
jeg ikke farer med løs Snak, maa jeg tale helt ud i
af Posen. Ser De, jeg hedder slet ikke Armitage;
mit virkelige Navn er Beverley.«
»Beverley!« gentog den unge Kavaler. »Ja, det
kan jeg forstaa. Har jeg ikke tidt og mange Gange
lagt mit Hoved i Blød for at komme paa det rene med,
hvem det var, De mindede mig om, Beverley! Ja,
det er kendt nok, det Navn. Og hvor De ligner
Deres Fader! Ham har jeg set saa mange Gange,
Det var en Mand! . .. Men hør, vi to maa være
Venner i Liv og Død. Der er min Haand!«
Edvard gengældte Haandslaget. Derpaa fortalte
han den unge Mand hele sit Levnedsløb. Da Chaloner
havde hørt ham til Ende, udbrød han:
»Arnholts Brand hørte vi alle sammen Tale om i
sin Tid, og alle Mennesker tror, at Oberst Beverleys
Børn er omkommet i Luerne. De kan tro, at der
er mange Børn, som har grædt sig i Søvn over Deres
grusomme Død — den Historie plejer alle Barnepiger
at kunne paa deres Fingre. Men sig mig engang,
havde De i Sinde ogsaa at dølge Deres Navn, naar
De kom til Kongens Hær? Vilde De ogsaa som
Krigsmand blive ved at kalde Dem Armitage?«
»Aah, det har jeg saamænd ikke tænkt saa nøje
over, Jeg vilde sagtens have spurgt en Ven til
Raads . .
»En Ven!« gentog Chaloner. +» Godt! Her er
han! Spørg mig — nej, De har ikke nødig at spørge,
jeg skal svare Dem med det samme. De skal ikke
skjule Deres gode Navn for Deres Konge, Edvard
Beverley. Tro mig, der vil blive Jubel i Hæren, naar
den tapre, ædle Beverleys Søn møder under Fanen.
i
iz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
