Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
wells Rytteri var naaet helt ind i Stadens Hjerte...
Slaget var tabt!
Kongen gav omsider efter for Chaloners og Ed-
vards Bønner, gjorde omkring og galoperede efter
sin flygtende Hær. Efter nogle Timers Ridt naaede
han sine Hestfolk; men skønt de talte godt og vel
4000 Mand, var der intet at stille op med dem, fejge
og møodløse som de var. Kong Karl greb da til den
sidste Udvej. Uden at mæle et Ord derom til nogen
af sime Mænd — ikke engang til Chaloner eller Ed-
vard — forlod han ved Nattetid sin Hær. Han tænkte
som saa, at han lettere kunde klare sig for sine For-
følgere, naar han var’ ene.
Først næste Morgen opdagede Hæren, at Kongen
var borte. Dermed var den sidste Skygge af Sam-
følelse forsvundet, og snart var Fodfolk og Ryttere
spredt for alle Vinde. Kærnen af Hæren hørte
hjemme i Skotland og drog skyndsomst tilbage til
sin Hjemstavn.
Edvard Beverley og den unge Chaloner kunde
ikke rigtig blive enige om, hvad de skulde gøre.
»De vil sagtens hjem til Nyskoven?« spurgte Cha-
loner. »Hvis De giver mig Lov, saa følger jeg med
Dem. Dernede Syd paa kan vi begge to være saa
nøgenlunde trygge, tror jeg.«
Edvard blev glad ved at høre, at hans Ven vilde
slaa Følge med ham, og han foreslog, at de straks
skulde gøre Alvor af det og styre Kursen mod Syd.
»For Resten,« ytrede han, »er jeg ræd for, at vor
Tryghed ikke bliver saa meget stor endda. Husk
paa, at de naturligvis vil støve hele Landet igennem
for at komme paa Spor efter Kongen! I hvert Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
