Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hr. Armitage« og værs’go’ havde at holde mig tre
Skridt fra Livet af hende.«
»Mener Kvindfolk monstro altid, hvad de siger?«
»Hun gør det, det er jeg saa vis paa! Og selv
om hun vilde tage mig, naar jeg navngav mig som
den, jeg er, saa vilde den Tanke være alt for grim,
at det ikke var mig selv, men bare mit adelige Navn,
jeg kunde takke for min Hustru! Nej, Alfred, vil
du som jeg, saa drager vi langt bort herfra. Alice
og Edith kan vel komme op hos de gamle Damer
ved Bolton, og jeg gaar i fremmed Krigstjeneste —
lige meget hvor. Du — dukanjo...«
Alfred havde ladet ham snakke: Nu afbrød han
ham og sagde bare: »Ja, 7eg bliver her — foreløbig
i alt Fald, indtil jeg hører fra dig.«
Ellers prøvede han slet ikke paa at rokke ved
det, som Edvard havde sat sig 1 Hovedet: han tænkte
paa gamle Jakobs Mundheld: »Kommer Tid, kom-
mer Raad.«
Da Edvard ved Aftenstid vendte hjem til Skov-
riderboligen, var der kommen et Brev til Chaloner;
desuden kunde Hr. Stone fortælle ham den store Nyhed,
at Kong Karl var sluppen over Kanalen og nu var
i Frankrig.
Ikke een Times Søvn fik Edvard Beverley den
Nat, og ikke saa snart gryede det ad Dag, før han
var paa Vej over til Klaras Hus, hvor nu Chaloner
og Grenville boede. Der fik han snart Brevets Ind-
hold at vide: Frøknerne Conyng glædede sig til de
to unge Pigers Komme og skulde nok hente dem i
London! — Glad over dette venlige Svar drog Ed-
vard videre, hjem til Skovløberhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
