- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
17

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 4. Islands første Bebyggelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagaers Beretninger at sætte Islands første Bebyggelse
til Aaret 874. Men dette maa være fejlagtigt, thi det
stemmer ikke med den ældste og største islandske
Autoritet, Are Frodes (§ 63) Meddelelse, hvis
Vidnesbyrd har en ganske anderledes Vægt end de yngre
Aarbogs- og Sagaskriveres Meddelelser. Are sætter
Landets første Bebyggelse til Aaret 870. Hans klare
og utvetydige Ord herom lyder saaledes:

»Island blev først bebygget fra Norge i Harald
Haarfagres Regeringstid .... i den Tid ...., da Ivar,
Ragnar Lodbrogs Søn, lod Englændernes Konge Edmund
den Hellige dræbe; men det var 870 Aar efter Kristi
Fødsel, efter hvad der staar skrevet i dennes Saga.
Ingolf hed en norsk Mand, om hvem det troværdigt
berettes, at han var den første, som drog derfra til
Island .... Saa siger ogsaa vise Mænd, at i Løbet af
60 Aar blev Island fuldstændig bebygget, saa at dets
Bebyggelse aldrig senere har været større. Ved den
Tid overtog Ravn Høngsson Lovsigemandsembedet
.... det var 60 Aar efter Kong Edmunds Drab.«

Are bestemmer saaledes det første Bebyggelsesaar
paa to Maader, først efter Kong Edmunds Dødsaar
(870), og derpaa ved at regne 60 Aar tilbage fra
Lovsigemanden Ravn Høngssons Embedstiltrædelse, som
man med fuld Sikkerhed ved fandt Sted i Aaret 930.
Her er saaledes al Tvivl udelukket, hvad saa end de
langt yngre Sagaskrivere og Aarbogsforfattere siger,
hvis Troværdighed i ingen Henseende kan sammenlignes
med Ares, der bygger paa de bedste og paalideligste
Kilder, gamle vise Mænds Udsagn, hvis Navne
han udtrykkelig anfører.

Efter at Ingolf en Gang havde vist Vejen, kom der
stadig flere og flere Nybyggere til Island, dels fra
Norge, dels fra de britiske Øer, hvorhen de
allerede tidligere var flyttet fra Norge. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free