- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
22

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 7. Hvad der trak Folk til Island

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Hjørleif. Og det samme var Tilfældet med mange
andre. Undertiden var det imidlertid det Ry, der gik
af Landet. Thi naar de første Nybyggere engang
havde taget fast Ophold i Landet, var det dem
selvfølgelig magtpaaliggende at faa det koloniseret, og
de søgte derfor paa deres Besøg i Udlandet ved en
fordelagtig Skildring af dette at bevæge saa mange
som muligt til at flytte derhen. De fremhævede
særlig de fede Græsgange, det rige Fiskeri, de udstrakte
Skove, og ikke mindst den store Frihed og Uafhængighed,
hvori man her kunde leve. Naar man saaledes
kun fremhævede Landets gode Sider, kunde der nok
siges en hel Del fordelagtige Ting om det, uden at
man egentlig behøvede at ty til Overdrivelser, hvad
dog sikkert enkelte har gjort. Torolf Smør har næppe
været den eneste, der i sin Skildring brugte temmelig
stærke Udtryk om Landets gode Egenskaber. Men
bortset herfra maa man tage i Betragtning, at skønt
Landets Naturforhold i Grunden var omtrent de
samme som nu til Dags, saa er det meget naturligt, at
det gjorde et mere fordelagtigt Indtryk paa de første
Landnamsmænd, end det nu vilde gøre paa indvandrende
Folk. Nu kender man jo af Erfaring mange
af dets daarlige Sider, som de fleste Landnamsmænd
sikkert har været mere eller mindre uvidende om,
som f. Eks. Jordskælv, vulkanske Udbrud og deraf
følgende Ødelæggelser, Polarisens skadelige Indflydelse
og mange andre Ulykker, som jo ikke plejer at
indtræffe hvert Aar, men kun engang imellem, medens
der kan gives kortere eller længere Perioder, uden at
noget saadant indtræffer. Og til de Tider kan man
virkelig leve et ganske behageligt Liv paa Island. For
at kende Plager af den nævnte Art, maa man have levet
en længere Tid i Landet. Men en saadan Erfaring kunde
de første Landnamsmænd ikke have, og de fandt jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free