- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
37

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 12. Retstilstanden i Landnamstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det i de fleste Tilfælde netop traf sig saa, at han
tillige var den mægtigste, eller i hvert Fald en af de
mægtigste Mænd i sin Egn, var det ret naturligt, at
man i saadanne Tilfælde henvendte sig til sin Gode
for at søge hans Mellemkomst og Beskyttelse. Og
dette maatte jo føre til, at han efterhaanden ikke
alene blev Leder paa det religiøse Omraade, men at
han ogsaa fik en betydelig Indflydelse i alle verdslige
Anliggender, der angik de Personer, som hørte til
hans Menighed.

Hvert Tempelsogn kom saaledes efterhaanden til
at danne en lille uafhængig Stat for sig, hvis Ledelse
besørgedes af Goden, paa det religiøse Omraade i
Kraft af hans Stilling som Tempelpræst, men paa det
verdslige Omraade ifølge en stiltiende Overenskomst
eller de for Haanden værende Forholds Natur, uden
at han havde nogen officiel eller lovfæstet
Bemyndigelse til at optræde som verdslig Myndighed. Men
da der ikke gaves nogen Lov eller Ret i Landet, som
kunde anvendes overfor de Personer, der gjorde sig
skyldige i Overgreb eller forurettede andre, var Godens
Magtmidler i verdslige Anliggender temmelig faa og
indskrænkede sig væsentlig til Vaabenmagten og
den Anseelse, han som den rigeste og mægtigste Mand
i Sognet selvfølgelig var i Besiddelse af.

Men skønt de fattigere og svagere, der nødvendigvis
maatte have en Beskytter at ty til, i Tilfælde af
Tvistigheder var nødt til at bøje sig for Godens
Afgørelse, fandt dog andre, der ikke alene mente at kunne
staa paa egne Ben, men som maaske ogsaa troede sig
i Stand til at optræde som de svageres Beskytter fuldt
saa vel som Goden, hans Indblanding i de verdslige
Anliggender uberettiget og farlig, og vilde ikke bøje
sig for hans Afgørelse, hvad der jævnlig førte til, at
opstaaede Tvister kun kunde afgøres ved Vaabenmagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free