Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 14—15. Ulfljotsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev valgt eller udnævnt af Høvdingerne, havde
paa Island Goderne selv Sæde i Lovretten, medens
kun Besættelsen af den ved Siden af den oprettede
Altingsdomstol skete ved Valg. Denne Adskillelse
af den lovgivende og den dømmende Myndighed
var et i høj Grad ejendommeligt Træk for den
islandske Forfatning, hvorved den hæver sig over alle
samtidige Forfatninger i Norden.
Ogsaa ved Ordningen af Tingene finder vi en
væsentlig Afvigelse. Thi medens man i Norge havde
flere Lagting, dannedes der paa Island et
Fællesting for hele Landet. Men ved Siden heraf
oprettedes der faste, regelmæssige Herredsting, med en af
Goderne udnævnt Domstol paa hvert Ting, hvor
vedkommende til faste, bestemte Tider kunde faa deres
Sager afgjort, medens saadanne faste Herredsting ikke
fandtes i Norge. Man kunde ganske vist i Norge,
naar en særlig Anledning dertil gaves, sammenkalde
et Herredsting, men dette skete her kun lejlighedsvis,
og havde i Almindelighed snarere Karakteren af et
Folkemøde end et Ting, da der her ikke fandtes
nogen Domstol. En saadan fandtes i Norge kun paa
Lagtingene. Paa Herredstingene blev de indstævnte
Retssager derimod ikke paadømt af en organiseret
Domstol, men det var her de forsamlede Tingmænd,
der tog Bestemmelse om, hvordan Sagen skulde
afgøres. Desuden gives der i den norske Lov den
Regel, at vedkommende Part, som havde en Retssag,
selv maatte sammenkalde Tinget, hvoraf man kan
se, at faste, regelmæssige Herredsting her ikke gaves.
Det fremgaar heraf, at skønt Ulfljotsloven ikke kan
antages at have været synderlig omfangsrig, er der
dog ved den blevet udført et saare betydningsfuldt
Arbejde, der bærer Præg af megen Eftertanke, megen
Konsekvens og stor Sans for Harmoni. Der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>