Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 16—17. Gellesloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning for Lovrettens Sammensætning, hvor jo
alle Høvdinggoder skulde have Sæde. Det blev da,
for at de nordlandske Goder her ikke skulde komme
i Overvægt, vedtaget, at Lovretten herefter skulde
bestaa af 48 Medlemmer (i Stedet for 36), nemlig af
Landets samtlige 39 Goder og 9 valgte Medlemmer,
der udnævntes af Goderne i de tre Fjerdinger, hvor
der kun fandtes 9 Høvdinggoder, ét Medlem fra hvert
Tinglag eller 3 fra hver Fjerding. Herved opnaaedes
jo, at hver Fjerding fik lige mange (12) Repræsentanter
i den lovgivende Forsamling, Lovretten.
17. Som man af ovenstaaende vil se, var den
Forandring, som Gennemførelsen af den nye Værnetingsregel
foranledigede i Fristatens Institutioner, ret
betydelig. Høvdinggodernes Antal var blevet forøget
fra 36 til 39, Lovrettens Medlemstal fra 36 til 48,
Vaartingenes Antal fra 12 til 13, hvorhos der blev
oprettet 4 Fjerdingsting med tilhørende Domstole.
Hertil kan endvidere føjes Landets Inddeling i
Fjerdinger med bestemte geografiske Grænser. Det var
altsaa foruden Lovsigemandsembedet kun Domstolenes
Medlemstal, der var forblevet uforandret.
Men skønt den nye Værnetingsregel ikke medførte
nogen øjeblikkelig Forandring af Altingsdomstolen,
gav den dog indirekte Stødet til, at denne Domstol
lidt senere (omtr. 970) omformedes noget. Det viste
sig nemlig, at de nye Fjerdingsting med tilhørende
Fjerdingsdomstole var temmelig upraktiske, og de
faldt derfor hurtigt bort, hvor de overhovedet kom i
Stand, hvorom der kun foreligger sikre Efterretninger
for Vestfjerdingen, Tord Gelles egen Fjerding. Men
ved Fjerdingstingenes Bortfald voksede jo Antallet af
de Sager, der blev stævnet til Altinget, og da
Altingstiden var kort, kun 14 Dage, fandt man det
hensigtsmæssigt at dele Altingsdomstolen i 4 Afdelinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>