Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 18—20. Njalsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var siden Gelleslovens Vedtagelse foregaaet
store Forandringer og stærke Brydninger i det
islandske Folkesamfund, og de naaede deres Højdepunkt
ved Kristendommens Antagelse som Statsreligion i Aaret
1000. Nye Høvdingeslægter var vokset op, og en ny,
mere demokratisk Aand havde bemægtiget sig Sindene.
Der var derfor opstaaet en stærk Misfornøjelse med
den gamle, helt igennem aristokratiske Forfatning,
som havde lagt hele Statsmagten i Hænderne paa nogle
faa Slægter, idet Godedømmerne jo gik i Arv i visse
bestemte Familier. Man fandt, at dette Faamandsvælde
var blevet farligt og ikke sikrede den Sagkyndighed
og Upartiskhed, der var nødvendig for Statens sande
Trivsel og Udvikling. Men navnlig mente man, det
kunde blive farligt for den nye, ubefæstede kristne
Religion, at hele Statsmagten ogsaa efter
Kristendommens Indførelse vedblivende skulde være i
Hænderne paa Hedenskabets fornemste Repræsentanter,
dettes Grundpiller, Goderne, uden at de virkelig
kristne Høvdinger og den kristne Menighed i
det hele taget havde den mindste Indflydelse paa
Ledelsen af Statens Anliggender. Det var fire Aar i
Forvejen under Kampen om Kristendommens Indførelse
kommet saa vidt, at man var paa Nippet til
at danne to særskilte Stater, og den paatænkte
nye Stat havde allerede valgt sin egen Lovsigemand
(§56). Dette blev imidlertid forhindret ved en
Forhandling imellem den nye og den gamle Lovsigemand,
der førte til en foreløbig Sejr for det kristne Parti.
Men nu vilde dette Parti forfølge sin Sejr videre og
ved et Forslag fra sit lovkyndigste Medlem, Njal,
søge at gennemføre en Omordning af Lovgivningsmagten
og dermed hele Statsmagten.
Og denne ulmende Misfornøjelse gjaldt ikke alene
Lovgivningsmagten, men ogsaa Domsmagten. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
