Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 23—25. Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig for saa vidt de var Indehavere af den politiske
Magt og beklædte et Statsembede. Derimod udgjorde
de ikke nogen egen Stand i samme Forstand som
Adel i andre Lande eller den norske Høvdingeklasse,
der jo nød betydelige Særrettigheder fremfor den
almindelige Bondeklasse. Ganske vist havde Goden
paa Grund af sin Stilling som Statsembedsmand
forskellige Særrettigheder, men disse gjaldt kun ham
personlig og udstrakte sig ikke, som i Norge, til
hans Familie eller Æt. Endogsaa med Hensyn til
Mandebod synes Goden ifølge Loven at have været
stillet ganske paa samme Maade som en hvilken som
helst anden fri Mand [1].
At Goderne ikke opnaaede saadanne Særrettigheder,
er sikkert begrundet deri, at de stadig betragtedes
som Embedsmænd. Thi skønt Godeværdigheden
var arvelig, kunde dog Godedømmet sælges og
afhændes til en anden, hvorved den tidligere Gode
kun blev en almindelig Bonde, ligesom en hvilken
som helst Mand ogsaa kunde blive Gode, af hvor lav
Herkomst han end var, hvis han blot havde Raad
og Lejlighed til at købe sig et Godedømme. Godens
højere Stilling og Anseelse i Samfundet skyldtes
altsaa udelukkende hans Værdighed som Gode, hans
Embedsstilling, men udstrakte sig ikke til hans
Person udover den Tid, han virkede som Gode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
