Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Det daglige Liv - 27-32. Boligen - 33—37. Klædedragten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at samtale med Kvinderne, kunde indfinde sig der.
Omløbende Tiggerkoner synes ogsaa i Almindelighed
at have søgt hen til Kvindestuen for at fortælle
Nyheder og Bygdesnak. Der førtes ogsaa ofte meget
lystige Samtaler i Dyngen, og her faldt ofte mangt
et ubesindigt Ord, som man ikke gerne vilde, at
Husbonden skulde høre. Her bagtaltes Folk, og her
gav ikke sjælden vittige Hoveder deres Dadlesyge
Luft i bidende Spottevers, som gerne modtoges med
levende Bifald af Kvinderne. Men det kunde ogsaa
hænde, at saadanne Løjer og Spottevers kostede selve
Ophavsmændene Livet, naar Tiggerkonerne refererede,
hvad der var gaaet for sig i Kvindestuen, til de
Personer, over hvilke man havde gjort sig lystig.
Paa enhver nogenlunde velbygget Gaard havde man
ogsaa et Nødtørftshus, som i den ældre Tid (9. og
10. Aarh.) stod afsondret fra Beboelseshuset, undertiden
et godt Stykke fra dette, mens det senere (i det
12. og 13. Aarh.) ved en Dør stod i Forbindelse med
dette.
Men foruden de nævnte Huse fandtes der paa hver
Gaard flere eller færre Udhuse (Forraadshuse,
Pakhuse, Smedje o. s. v.) samt forskellige Kreaturstalde.
Til mange Gaarde hørte der ogsaa en Sæter til
Fjælds, som oftest bestaaende af to Sæterhytter
(Sovehytte og Madbur). Her boede en Del af Folkene,
undertiden ogsaa selve Familien, om Sommeren for
at holde Malkefaarene og Køerne til de langt federe
Fjældgræsgange, samt for her at tilvirke forskellige
Mælkeprodukter. Sæteren kaldes derfor undertiden
Sommerbolig, og selve Gaarden da i Modsætning
til denne Vinterboligen.
33. Klædedragten. Af Stoffer anvendte man til
Klæder mest indenlandske Stoffer, som forskellige
Skindstoffer (særlig Faarepelse) og Uldstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
