Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Det daglige Liv - 38—39. Tidens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret i 52 Uger paa 7 Dage (= 364 Dage) eller i 12
Maaneder paa 30 Dage (= 360 Dage) + 4
Tillægsdage, der indskødes lige før Midsommer, hvorhos
man (efter omtr. 960) hvert 6. eller 7. Aar indskød en
Skuduge efter den sidste Sommeruge, som kaldtes
Sommerforøgelse.
I det daglige Liv regnede man dog mest med
Halvaar, Sommer og Vinter, hvert paa 26 Uger.
Tiden angaves da saaledes, at det og det skete i den
1., 2., 3. o. s. v. Sommer- eller Vinteruge, idet man
dog i Tiden efter Midsommer hyppigst regnede tilbage
fra Vinteren og angav Tiden ved at sige: da der var
6, 7, 8 o. s. v. Uger tilbage af Sommeren.
Da man oprindelig havde regnet med Maaneaar
(jfr. Ordet »Maaned«), regnede man altid med Naetter
og Vintre, i Stedet for (som Romerne) med
Dage og Aar.
Saa vel den første Vinterdag (omkr. Midten af
Oktober), som altid var en Lørdag, og Midtvinterdagen,
som den første Sommerdag (omkr. Midten
af April), der altid var en Torsdag, og
Midsommerdagen var store Festdage, i den hedenske Tid store
Offerfester, som dog for Midsommerfestens
Vedkommende fejredes paa Tinge.
I Begyndelsen af det 12. Aarh. søgte en af de katolske
Biskopper (den første Holarbisp, Jon Øgmundsson,
§ 59) at afskaffe alle Dagenavne, der indeholdt
hedenske Gudenavne. Han foreslog, at Søndagen skulde
kaldes Vorherresdag (dróttinsdagr), Mandagen
Andendag (annardagr), Tirsdagen Tredjedag
(þriðidagr), Onsdagen Midtugedag (miðvikudagr),
Torsdagen Femtedag (fimtidagr) og Fredagen Fastedag
(föstudagr), mens Lørdagen (Badedag) fik Lov til at
beholde sit gamle Navn uforandret. Og det lykkedes
i den Grad at gennemføre dette Forslag, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
