Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 46—48. Frieri og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formynders Samtykke, betragtedes Ægteskabet som
ulovligt, og hendes Slægtninge kunde gøre saa vel
hende selv som hendes Afkom arveløs, ligesom de
kunde faa den Mand, der mod deres Vilje havde
ægtet hende, dømt til Fredløshed for Kvinderan.
Men skønt Faderen ifølge Loven havde Ret til at
tvinge sin Datter til Ægteskab imod hendes Vilje,
benyttede han sig dog naturligvis ikke altid af denne
Ret. Man finder derfor i Sagaerne mange Eksempler
paa, at en Fader, inden han fatter en endelig
Beslutning om Giftermaalet, raadfører sig saa vel med
Datteren som med hendes Moder og forvisser sig om
deres Vilje. Men dette sker da enten paa Grund af
særdeles Agtelse for og Kærlighed til Pigen eller i
Erkendelse af hendes stolte og ubøjelige Karakter.
Betydelig heldigere stillet end den unge Pige var
Enker og fraskilte Koner med Hensyn til et nyt
Giftermaal. Enken kunde nemlig selv forhandle med
sin Frier og havde Ret til selv at fæste sig bort. Men
Trolovelsen var dog ikke fuldt bindende, med mindre
hun i Forvejen havde raadført sig med sine nærmeste
Slægtninge, som i visse Tilfælde havde Ret til at gøre
deres Indsigelse gældende, om end Enken selv var
stemt for Partiet. Ingen af dem (med Undtagelse af
Faderen) kunde dog gifte hende bort uden hendes
eget Samtykke, og de kunde heller ikke afvise mere
end to Friere, som hun var stemt for at modtage,
men maatte den tredje Gang bøje sig for hendes Vilje,
for saa vidt Partiet maatte anses for passende.
Faderen derimod kunde tvinge en barnløs Enke til at
indgaa et nyt Ægteskab imod hendes Vilje og uden
at spørge hende til Raads. Og man ser ham undertiden
benytte sig af denne Ret, skønt han i Regelen
fandt det raadeligst at opnaa hendes Samtykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
