- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
108

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 46—48. Frieri og Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frieren havde købt Bruden (kona mundi keypt) eller til
hendes Formynder betalt en vis Brudesum, der
ikke maatte være mindre end 1 Mark Lovøre (§ 40),
men som i Regelen naturligvis var langt større.
Denne Brudesum tilfaldt dog, naar Ægteskabet kom
i Stand, Bruden selv og blev hendes Særeje,
men bestyredes under Ægteskabet af Manden, som
dog skulde tilsvare Renter af den. Brudens Medgift
maatte ikke uden hendes Brødres Samtykke overstige
disses Arvelod, hvis Arven til den Tid var blevet
skiftet. Under Ægteskabet nød Manden Nytten eller
Renterne af Medgiften, men ved Ægteskabets Opløsning
skulde den tilsvares af ham eller hans Bo som
Konens Særeje. Blev der imidlertid aftalt
Formuesfællig imellem Ægtefolkene, gik saa vel
Brudesummen som Medgiften ind i det fælles Bo. Men
Ægtefolkenes Formuesfællig kunde efter Omstændighederne
være af forskellig Art, hyppigst Halvpartsfællig,
og hvis ingen Aftale havde fundet Sted saaledes,
at Manden skulde have to Tredjedele af det
fælles Bo, men Konen en Tredjedel. Dersom Frieren
ikke var i Besiddelse af saa stor Formue, som Pigens
Formynder forlangte, maatte hans Frænder og Venner
udstyre ham saaledes, at han kunde antages som et
passende Parti for Pigen.

Ved Fæstemaalet aftaltes ogsaa, hvor længe
Trolovelsestiden skulde vare. Dersom intet bestemtes
herom, skulde Brylluppet ifølge Loven staa inden et
Aars Forløb. I modsat Fald var den Part, der ikke
havde nogen Skyld i Udsættelsen, løst fra alle
Forpligtelser. Naar Omstændighederne talte derfor, f. Eks.
naar Frieren skulde foretage en Udenlandsrejse, blev
det dog aftalt, at Bruden skulde vente paa ham indtil
3 Aar. Men dette synes ogsaa at have været den
længste Frist; thi dersom han ikke indfandt sig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free