- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
110

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 46—48. Frieri og Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brylluppet, hvorved Ægteskabet jo først stiftedes. Det
skulde som Regel staa i Brudens Hjem eller hos
hendes Formynder. Naar man i enkelte Tilfælde
gjorde en Undtagelse herfra, betragtedes dette som
en stor Indrømmelse fra Brudens Slægtninge, idet
Brudgommen og hans Familie mentes at være blevet
i høj Grad hædret, naar Bruden imod Skik og Brug
førtes hjem til ham. Dette skete da ogsaa kun, naar
Brudgommens Slægt var langt anseligere og rigere
end Brudens.

Selve Bryllupsakten var overmaade enkel. Der
fordredes kun, at 6 Mænd skulde være tilstede, og at
Brudeparret aabenlyst (í ljósi) gik i samme Seng.
Derimod omtales ingen religiøse Ceremonier ved
Brylluppet, hverken i Lovene eller de mere troværdige
Familiesagaer. Og selv efter Kristendommens Indførelse
fandt der lige til Fristatens Slutning ingen
kirkelig Vielse Sted.

Men i Forbindelse med Brylluppet holdtes der altid
et Bryllupsgilde, hvor det gik mere festligt til, og
som sandsynligvis oprindelig har været et Offergilde.
Bryllupsgildet varede i Regelen i flere Dage, endog
en hel Uge eller endnu længere. Og Bryllupsgæsternes
Antal var ofte meget stort, idet Indbydelser
dertil foretoges fra begge Sider. Naar Brylluppet (som
i Almindelighed) stod i Brudens Hjem, drog Brudgommen
i Spidsen for de af ham indbudte Gæster i
et højtideligt Optog derhen, hvor de andre Gæster da
allerede var forsamlede. Skulde Brylluppet derimod
fejres i Brudgommens Hjem, ledsagedes Bruden
derhen af sin Formynder eller Fader tillige med deres
Gæster. Dette Optog kaldtes Brudefærd, og der var
i Loven tilsikret et saadant Brudefølge visse
Rettigheder undervejs, naar de havde lang Vej til
Bryllupsstedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free