Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 49—50. Samliv og Skilsmisse - 51. Familie og Ætforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skilsmissegrund, naar Manden ikke overholdt de Bestemmelser,
der var blevet fastsat i Ægteskabskontrakten.
Netop heri havde Konen ofte et virksomt
Middel til at fremtvinge Skilsmisse, idet hendes
Slægtninge ved Oprettelsen af denne Kontrakt sørgede
for, at den kom til at indeholde forskellige
Bestemmelser, hvis fuldstændige Overholdelse Manden ikke
altid havde saa let ved at iagttage. Og forsømte han
noget i saa Henseende, kunde dette jo altid bruges
som Vaaben imod ham, hvis man havde nødig at
gribe dertil, medens man ellers lod det gaa upaatalt
hen. Paa denne Maade kunde der saaledes tilsikres
Konen en langt større Ret til Skilsmisse, end hun
ifølge Loven strængt taget havde. Desuden kunde
Forholdene dengang medføre, at det ikke altid kom
saa meget an paa, om Konen havde fuldt lovlig Grund
til Skilsmisse, naar hun blot kunde anføre en saadan
Grund, som af hendes Slægtninge anerkendtes som
gyldig eller rimelig. Men hvor vidt Konen, naar hun
havde foranlediget Skilsmissen, fik sin Formue
udleveret, afhang væsentlig af de to Familiers (hendes
og Mandens) Magtforhold.
51. Familie og Ætforhold. Familiebaandet var
i Sagatiden meget stærkt, langt stærkere og mere
omfattende end i Nutiden.
Der fremtræder derfor i Sagaerne som Regel et
meget smukt Forhold imellem Faderen og hans
voksne Sønner. Thi skønt Sønnerne ofte optræder
med stor Frihed over for Faderen, er de dog i Regelen
særdeles hensynsfulde og viser ham baade Lydighed
og Ærbødighed. Som et slaaende Eksempel herpaa
kan nævnes Forholdet mellem Njal og hans Sønner.
Naturligvis kunde der paa Grund af Karakterforskellighed
af og til opstaa Uenighed imellem en Fader
og en Søn Men dette forhindrer dog aldrig, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>