- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
120

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 53—55. Missionsvirksomhed paa Island før Kristendommens Antagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


V.

KRISTENDOMMENS INDFØRELSE.



53. Missionsvirksomhed paa Island før Kristendommens
Antagelse.
Skønt mange af Landnamsmændene,
som ovenfor fremhævet (§ 9), var kristne,
havde dog Hedenskabet efterhaanden i den Grad faaet
Overhaand, at omtrent hele Landet snart var blevet
hedensk. Dog fandtes der stadig enkelte kristne
Mennesker i Landet, ligesom der ogsaa findes forskellige
Spor af Paavirkning fra Kristendommen hos adskillige
Mænd, der havde været i Udlandet og her var
kommet i Forbindelse med kristne Folk. Nogle af disse
havde ogsaa, uden at lade sig omvende og modtage
den fulde Daab, ladet sig primsigne [1], hvilket havde
den Virkning, at de i lige Grad kunde omgaas kristne
og Hedninger, uden at opgive deres gamle Tro. Dette
førte ogsaa undertiden til, at de efter deres
Tilbagevenden til Island nægtede at betale Hovtold
(Tempelskat) til de hedenske Templer og undertiden optraadte
mindre hensynsfuldt mod de hedenske Gudebilleder,
hvad der naturligvis vakte dyb Misstemning hos de
troende Hedninger. Men dette gjaldt dog selvfølgelig
kun ganske enkelte Undtagelser.

[1] d. e. foreløbig indvie ved Korsets Tegn og saaledes forberede
til senere Modtagelse af Daaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free