Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 53—55. Missionsvirksomhed paa Island før Kristendommens Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Haansord. Og da de nordlandske Goder mente,
at deres Virksomhed kunde blive farlig, blev de den
samme Sommer dømt til Landsforvisning, hvorefter
de det næste Aar (986) forlod Landet og rejste til
Norge. Her traf Torvald Hedin fra Svalbard og dræbte
ham, hvad Biskoppen blev saa misfornøjet over, at
han forlod ham. Herefter begav Torvald sig paa en
Pilgrimsrejse til Jerusalem og derfra til Miklegaard
(Konstantinopel) og siden til Rusland, hvor han
stiftede et Kloster. Og her døde han uden nogensinde at
vende tilbage til Island.
54. Efter 10 Aars Forløb optraadte en ny Missionær
paa Island, ogsaa en Islænder, der havde opholdt sig
i Udlandet og var blevet kristnet i Danmark. Han
hed Stefne Torgilsson og kom med Olaf Tryggveson
fra England, da denne ved Hakon Jarls Død (995)
kom til Magten i Norge, og blev af ham sendt til
Island for at forkynde Kristendommen. Stefne drog
igennem Landet med et større Følge og gik frem med
Vold og søgte at nedbryde Templerne og brænde
Gudebillederne, naar man ikke vilde høre paa hans
Forkyndelse eller rette sig efter den. Men Hedningerne
ydede haardnakket Modstand og forsvarede deres
Templer og deres Guder med stor Tapperhed og vilde
dræbe Stefne. Han havde imidlertid formaaende
Slægtninge paa Kjalarnæs (lige overfor Reykjavik) hvis
første Landnamsmand, Helge Bjola, var hans
Oldefader, og under deres Beskyttelse tilbragte han her
Vinteren 996—997. Men den følgende Sommer (997)
blev det lovtaget paa Altinget, at hver den, der vilde
angribe Guderne eller bruge Haansord om dem,
skulde dømmes til Fredløshed og sagsøges af sine
egne fjernere Slægtninge for Gudsbespottelse, idet
Kristendommen maatte betragtes som Frændeskam,
en Plet paa Ættens Ære. Stefne blev da ogsaa dømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
