Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Kirkeordningen og Sagaskrivningen - 58—60. Kirkens Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udrydde alle Levninger af Hedenskabet, i hvilken
Henseende han endog gik saa vidt, at han vilde afskaffe
alle de Navne paa Ugedagene, som indeholdt
hedenske Gudenavne, og erstatte dem med andre, hvad
det ogsaa for en stor Del lykkedes ham at
gennemføre (§ 38).
60. I dette Tidsrum stiftedes der ogsaa flere Klostre.
Det første Forsøg i den Retning blev allerede gjort i
den første Halvdel af det 11. Aarh. af en af de
udenlandske Missionsbiskopper, ved Navn Rudolf. Han
boede i 19 Aar paa Gaarden By (Bœr) i
Borgarfjorden og stiftede her et Kloster, hvor han ved sin
Bortrejse (i 1050) efterlod tre Munke. Men dette
Kloster forsvandt dog kort derefter for aldrig mere at
opstaa igen.
Det første varige og faste Kloster blev imidlertid
stiftet af Holarbispen Jon Øgmundsson, Tingøre
Kloster, skønt det først traadte i Virksomhed 12 Aar
efter hans Død (i 1133). Men derefter blev der i den
sidste Halvdel af det 12. Aarh. stiftet 6 andre Klostre,
saa at de omkr. 1200 var blevet 7. Og i Løbet af
det 13. Aarh. kom der 3 nye til, saa at man omkr.
1300 havde faaet 10 Klostre, af hvilke dog ét maaske
allerede dengang atter er blevet nedlagt.
Af disse 10 Klostre var de 8 Munkeklostre og
2 Nonneklostre. Og de var saaledes fordelt paa
Fjerdingerne, at der var 5 i Nordfjerdingen, 3 i
Sydfjerdingen og 2 i Vestfjerdingen. Derimod
fik Østfjerdingen først i Slutningen af det 15. Aarh.
(1493) sit eget Kloster.
Island havde altsaa nu faaet sin egen Kirkeordning,
sine egne Bispestole og sit eget Munkevæsen.
Og alt dette var gaaet saa fredeligt af, at der i denne
Periode saa godt som ingen Fejder omtales. Og det
hedder i en Kilde, at man i den Grad var blevet vant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
