- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
143

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Kirkeordningen og Sagaskrivningen - 61—66. Skoler og Sagaskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en enkelt Mands Evner at huske dem alle. Det blev
derfor paa Altinget 1117 besluttet, at de skulde
nedskrives, hvad der for de vigtigste Afsnit ogsaa straks
skete den følgende Vinter, og senere det øvrige.

Det næste, der blev skrevet paa Islandsk, var Are
Frodes Værker. Og derefter kom der snart en saadan
Fart i Sagaskrivningen, at man ved Udgangen
af det 12. Aarh. havde faaet skrevet omtrent alle de
islandske Slægtsagaer, de fleste Kongesagaer og
sikkert ogsaa de fleste ældre Digte. Dette skete dog
ikke altid just i den Form, hvori Sagaerne nu
foreligger; thi mange af dem blev i Tidens Løb senere
bearbejdet af deres talrige Afskrivere, saa vel ved
Indskud som ved en Omordning af Stoffet.

At det kunde gaa saa hurtigt med Sagaskrivningen,
kom deraf, at de for en stor Del forelaa omtrent fuldt
færdige i mundtlig Overlevering. Da mange af
Landnamsmændene havde saa fornemt Blod i deres Aarer
(S. 25), holdt de og deres Efterkommere af at mindes
deres Afstamning og deres berømmelige Forfædre.
Der blev derfor i hver bedre Familie udarbejdet et
mere eller mindre udførligt Slægtregister eller
Stamtavler. Og da man ingen Fornøjelse havde af lutter
Navne, uden at vide, hvad vedkommende Personer
havde udrettet, blev det ingen tørre Registre, men
mere eller mindre sammenhængende Fortællinger om
de mest fremragende Medlemmer af Slægten, først i
Norge, inden Udvandringen til Island, og senere om
Ættens Medlemmer paa Island i den ofte begivenhedsrige
Sagatid. Disse Fortællinger blev saa et almindeligt
Underholdningsstof, saa vel i Hjemmene, særlig
ved alle Familiefester og Gæstebud, som paa Tinge.
Og ved denne idelige Genfortælling fik den
oprindelige, mere skeletmæssige Fremstilling ved
Behandling af kyndige Sagamænd med et udpræget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free