Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at stifte Fred i Landet. Men forskellige af den
oprettede Overenskomsts Bestemmelser blev ikke
overholdt fra Kongens Side, uden at islænderne dog over
for den stærke Kongemagt havde Kraft nok til at
forhindre det. Der skete derfor i den nærmest
følgende Tid en fuldstændig Omvæltning i Landets
Forfatningsforhold, saa vel i dets Administration som
i dets Lovgivning. Fristatens gamle Lovbog, Graagaasen,
blev efter nogle Aars Forhandlinger afskaffet
og (1281) erstattet af en ny Lovbog efter norsk
Mønster, Jonsbogen (opkaldt efter dens
Overbringer, Lovmand Jon Einarsson), af hvilken
enkelte Afsnit har været gældende paa Island helt ned
til vore Dage.
Al den Magt, som Goderne tidligere var Indehavere
af, var nu samlet hos Kongen. I Stedet for den gamle
Inddeling i Tinglag kom nu en Inddeling i 12 Sysler,
med bestemte geografiske Grænser, og i Stedet for de
frie og uafhængige Goder Sysselmænd, der som
Repræsentanter for Kongemagten blev udnævnt af
Kongen. Vaartingsdomstolene bortfaldt og
Domsmagten i Herrederne gik over til Sysselmændene, der
altsaa blev Underretsdommere, men tillige fik del
Hverv at fuldbyrde de idømte Straffe, hvad der jo
tidligere havde været overladt til Domhaveren.
Den øverste indenlandske Administration skulde
ifølge Overenskomsten være hos Jarlen som Kongens
Stedfortræder paa Island. Efter Gissur Jarls Død (1268)
blev der dog ikke udnævnt nogen ny Jarl, men
Landels Styrelse blev foreløbig overdraget til to
kongelige Ombudsmænd, indtil der i 1279 under Navn af
Hirdstyrer blev udnævnt en Statholder for hele
Landet, hvilken Ordning derefter blev staaende.
Altinget vedblev at staa, men i en helt ændret
Skikkelse. De særlige Domstole paa Altinget, de 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
