Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Gud, verden og liv i det gamle Israel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
det end ikke var udelukket, at Jahve tugtede og
straffede Israel, saa løb hans retfærdighed tilslut
dog ud paa, at han skaffede sit folk ret mod dets
tiender.
Begge sætningers forsoning laa i virkeligheden
dog i, at de ikke forstodes upersonlig og over
veiedes, men blev oplevet og erfaret. Man saa
Jahves virken i alt, hvad der skede paa naturens
omraade, hvor den aabenbarede sig i uveiret, og
især paa historiens. Sjelden har historien saaledes
grebet i et folks inderste strenge, sjelden er den
biet saaledes følt som en guds virken, hvem
mennesket kun spørgende kan lempe sig efter, kun
bedende kan underordne sig. Enhver tildragelse
var et under og et tegn, tilfældet et fingerpeg af
en høiere haand. Men fordi der handledes om
folkets historie og ikke om den enkeltes skjæbne,
derfor tabte ikke den fromme betragtningsmaade
sig i det smaa. Troen fik derved en stemningsfuld"
livlighed, gudsbegrebet en storartet nærværelse,
storartet ogsaa fordi guddommens virken hævede
sig over al tænkning og enhver beregning af frelses
planen og frelsesformaalet. Seere og profeter skuede
i aanden, hvad Jahve gjorde; men der var ingen,
der ædrueligt kunde tegne hans billede. Han var
altfor virkelig, altfor ungdommelig og mægtig. Man
vilde heller ikke kjende hans grundsætninger, men
hvad han vilde ha frem, for at man kunde rette
sig derefter. > Aldrig blev ordet gjort til tankens
moder; det, man følte, det var tilforladeligt; man
brød sig ikke om at gi det fast udtryk; om at det
blev modsagt, kjærede man sig lidet. Jahve havde
überegnelige luner, han lod sit ansigt lyse og blev
sint, man vidste ikke hvorfor; han skabte ondt og
godt, straffede synd og fristede til synd satan
havde endnu ikke fratat ham noget af hans væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
