Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Samarias undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Hoseas er, ligesom Jeremias, en i sit tænkesæt
høist eiendommelig profet, og i saa maade den
største modsætning til sin forgjænger. Han blir
ikke som Amos kaldt bort fra hjorden for at gaa
Jahves erinde og igjen vende tilbage til hjorden
efterat ha gjort sin pligt. Hans personlige liv
vokser med hans kald. Hans hustru havde været
ham utro, og han elsker hende dog. Tung i sind
over sin huslige ulykke, er han tillige fyldt af
smerte over den almindelige nød og sit folks vanv
art. De to tanker gaar i ét, han ser ligheden
mellem det smaa og det store, i det ene ser han
billedet af det andet: som Jahves fuldmægtig, som
profet, har han maattet gjøre, hvad han har gjort,
opleve, hvad han har oplevet. Ligesom hans hustru
er ham utro, saa ogsaa Israel mod sin gud. Lige
som han opløser ægteskabet, idet han viser sin
hustru ud af sit hus, saaledes løser Jahve sit for
hold til nationen, idet han driver dem ud af sit
land. Ligesom han alligevel elskei; sin hustru, saa-;
ledes kan heller ikke Jahve ]a være at elske Israel.
Dette udgangspunkt for Hoseas’ profeti er beteg
nende for dets hele art. Naar den guddommelige
nødvendighed ligesom med sin egen stemme taler
gjennem Amos, saa er Jahves ord hos Hoseas ganske
gjennemtrængt af hans menneskelige følelse. Hans
spaadomme falder ogsaa aldeles ud af den profetiske
stil, de er næsten enetaler af en sjæl, der er dybt
vakt ved egen lidelse og stærk almenfølelse. Det
uholdbare i tilstanden staar endnu klarere for ham end
for Amos. Det har nu gaaet fort nedad bakken, og
tilstanden er han nøiere kjendt med, da han lever i
den; thi han er en borger i riget og ingen fremmed.
Den kananitiske gudsdyrkelse er for ham folkets
hovedsynd, en gift for dets naturlige og religiøse
liv, paa grund af den med gudstjenesten forbundne
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
