Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jeremias og Jerusalems ødelæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694
Jeremias og Jerusalems ødelæggelse.
I 13 aar overlevede Josias sit store værk.
Det var en lykkelig tid baade i det ydre og det
indre. Man havde pagten, og man trodde at holde
den. De vilkaar syntes opnaaet, af hvilke profeterne
havde gjort theokratiets varighed afhængig. Var
deres trusler mod Israel gaaet i opfyldelse, saa var
nu Jada arving til deres forjættelser. Allerede i
Deuteronomium blir „udvidelsen af grænserne"
stillet i udsigt, og Josias tænkte paa at naa frem
til dette maal. Religion og fædrelandskjærlighed
syntes nu endelig at turde gaa haand i haand.
Kun Jeremias lod sig ikke smitte af den almindelige
stemning. Han havde medvirket til Deuteronomiums
indførelse, i hele sin livstid ivrede han mod de
ulovlige altere i Judas stæder og mod tilbedelsen
af de hellige trær og stene. Men med reformationens
virkninger var han ingenlunde tilfreds, og intet
syntes ham farligere end den tillid, den havde vakt
til blot at eie Jahves lov og hans eneste sande
tempel. Denne tillid, sa han, er indbildning, nåar
sindelaget ikke har ændret sig. Juda er ikke et
håar bedre end Israel. Judas omvendelse var kun
et ydre skinvæsen, en udsæd blandt torne, ingen
dyb ompløien af den forraadnede ager.
Kong Josias faldt i slaget ved Megiddo (608)
mod Pharao Necho. Pharao synes at være draget
ud for at ta sin del af Ninives arv, medens meder
og kaldæer endnu kringsatte staden. Men Josias
tænkte ikke at gi ægypterne den uafhængighed, han
saa længe havde savnet, og som var faldt i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
