Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Trollhätta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foran os styrter et Havs Bølger og knuses mod Steenblokken
hvor vi staae, overstænkede af den fine, evige
Regn; paa hver Side flyver Strømmen, som skudt ud
fra en Kjæmpekanon, og brydes i Fald ved Fald; vi
see ud over dem alle, og gjennemfyldes af de
harmoniske Drøn, de samme altid, gjennem Aartusinder.
„Over til Øen der kan da aldrig Nogen komme?“
sagde Een af vort Selskab, pegende mod den større
Ø ovenfor det øverste Fald.
„Jeg veed dog een,“ sagde den Gamle og nikkede
med et eget Smiil.
„Ja det kunde min Bedstefader,“ sagde den største af
Drengene, „men ellers kommer der knap nogen hvert
hundred Aar. Korset, der er sat op derovre, har min
Bedstefader sat. Det havde været en haard Vinter,
hele Wenern var lagt til, Isen dæmmede Udløbet, og
saa blev her mange Timer tør Bund, Bedstefader har
fortalt det, han gik med to Andre over, satte Mærket
op og kom tilbage; men saa knaldede det saa frygteligt,
ligesom det var Kanoner, Isen gik og Elven
kom over Engen og Skoven. Det er sandt hvert
Ord jeg siger.“
En af de Reisende citerede Tegnérs:
„Vildt Göta störtade från Fjällen,
„Hemsk Trollet från sit Toppfall röt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
