Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømteste Qvinde boede, hun som ved sit eget Snille
og af Tidsalderen hævedes paa Helgenindens Trone.
Fra den fattige Celle træde vi ind i en endnu
ringere, en endnu mere snever og kold, hvor det ringe
Daglys falder ind af en lang Sprække i Muren;
aldrig var der Glas for, Vinden blæser herind; hvo
var hun, som engang boede her?
Vor Tid har indrettet lyse, lune Værelser tæt
ved, en heel Række aabner sig langs den brede Gang,
man hører lystig Sang, — men ogsaa Latter og
Graad, underlige Skikkelser nikke til os. Hvo ere
disse? Samt Birgittas rige Kloster, hvorhen Konger
valfartede, er nu Sverrigs Daarekiste; og her paa
Muren skrive Reisende i Mængde deres Navne. — Vi
skynde os bort, ind i den prægtige Klosterkirke,
Blaakirken, som den kaldes af sin Blaasteens Muur, og
her, ogsaa her, hvor gulvets store Stene gjemme
mægtige Herrer, Abbedisser og Dronninger, træder
kun eet Monument frem; høit foran Alteret hæver
sig, hugget i Steen, en ridderlig Figur, det er den
vanvittige Hertug Magnus. Fra de Døde ligesom
træder kun han frem og melder om det Liv, der nu
rører sig, hvor St. Britta herskede.
Træd let hen over Gulvet, din Fod træder paa
Frommes Grave! den flade prunkløse Steen her i
Krogen gjemmer den ædle Dronning Philippas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
