Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kys? Stakkels Elisabeth! Din Grav er glemt, men
ikke den Uret du leed.
Vi træde ind i Sakristiet; her under døbbelte Kistelaag
hviler Resterne af en Tidsalders Helligste i Norden,
Wadstena-Klostrets Glands og Krone, St. Birgitta.
Den Nat hun fødtes viste sig paa Himlen, siger Legenden,
en straalende Sky, og paa den stod en
majestætisk Jomfru, som sagde: „af Birger er født en
Dotter, hvis beundringsværdige Røst skal høres over
hele Verden.“ I sin Faders, Ridder Birger Brahes Borg,
voxte det sine, egne Barn, Syner og Aabenbarelser
viste sig for hende, og disse tiltoge, da hun kun tretten
Aar gammel ægtede den rige Ulf Gudmarsson til Ulfåse og
blev Moder til mange Børn. „Du skal være min
Brud og mit Redskab,“ hørte hun Christus sige, og
enhver af hendes Handlinger var, som hun sagde,
efter hans Forkyndelse; efter den drog hun til
Nidaros til St. Olafs hellige Skriin, efter den gik hun
til Tydskland, Frankrig, Spanien og Rom. Snart
hædret, snart spottet drog hun om, selv til Cypern
og Palæstina. Døende naaede hun tilbage til Rom,
hvor hendes sidste Aabenbarelse var, at hun skulde
hvile i Wadstena, og dette Kloster især have Guds
Yndest og Kjærlighed. Nordlysets Pragt naaer
ikke saa vidt om Jorden, som denne Helgenindes
Glorie, der nu er et Sagn kun. Vi bøie os med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
