Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luth. Da Tiden kom til Afreise, sagde Kongen til
Katarinas Moder, at han vilde ægte den unge Pige.
„Men hun er Ridder Gustavs Brud,“ stammede
Moderen. „Unge Hjerter glemme snart deres Sorg,“
meente Kongen; ogsaa Moderen meente det, og da
netop samme Dag og Time kom Brev fra Ridder
Gustav, saa kastede Fru Stenbock det i Kaminen;
alle Breve, som siden kom, alle Breve, som Katarina
skrev, brændtes af Moderen; der hvidskedes Tvivl og
onde Rygter til den stakkels Brud, at hun var glemt ude
af sin unge Beiler; men Katarina var tryg og fast i
sin Tro paa ham. I Foraaret sagde Forældrene
hende Kongens Andragende og priste hendes Lykke.
Hun svarede alvorligt og bestemt sit nei, og da de
gjentog for hende, at det skulde og maatte skee, skreg
hun i Smerte „nei, nei!“ og sank afmægtig, ydmyg
bedende ned for Fader og Moder. Og Moderen
skrev til Kongen, at det gik godt, men at Barnet var
bly. Nu meldte Kongen sig paa Torpa, hvor
Stenbocks boede. Med Jubel og Fest blev Kongen
modtaget, men Katarina var forsvundet; man søgte
overalt, og Kongen selv var den Heldige, der fandt
hende; hun sad, opløst i Graad, Under det vilde
Rosentræ, hvor hun havde sagt sin Hjertensven Levvel.
Der var lystig Leeg og Glæde i den gamle Gaard,
kun Katarina blev sorgfuld og stille. Moderen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
