Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bore ned i Grunden, stærke Jernkjæder fæstes hen
over Strømmen: „fangen est Du Olof Haraldsson [1],
fangen med Skibe og Mandskab, hvormed Du hærgede
Kongestaden Sigtuna, ei slipper Du ud fra den
tillukte Mälarsøe!“ Det er een Nats Værk kun; den
samme Nat, da Olof Haraldsson med Jern og med
Ild sprænger sig Vei i den haarde Grund; før Dagen
gryer vælter sig der Mälarens Vande; gjennem det
skaarne Kongedyb i Øst seilede den norske Prinds
Olof bort. Bjælkestokkene , hvor Jernkjæderne hænge,
maa bære Forskandsninger; Borgerne fra det nedbrændte
Sigtuna reise sig et Bolværk her, og paa
Stok-Holmen bygge de sig deres ny, lille By.
Skyerne gaae, Aarene gaae. Seer Du, hvor
Gavlene voxe, der kommer Castel og „Kärna“.
Birger Jarl gjør Stockholm-Byen til Fæstning, Vagten
staaer med Piil og Bue deroppe paa Muren, speider
over Sø og Fjord, over Brunkeberg Sand-Aas.
Derhenne, hvor Aasen skraaner fra Rørstrands-Søen
bygges Clara Kloster, og mellem det og
Byen voxer der en Gade, der voxe flere, en udstrakt
Stad, snart Partiernes Kampplads, hvor Ladulås’s
Sønner plante Banneret, og hvor tydske Albrechts
Svende brænde Svenskerne levende inde. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
