Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derigjennem; det er som af Kniplinger, men hver
Traad er af støbt Jern og bjælketyk.
Derned, derind gaae vi i den stille Aften. En
Aandeverden hersker herinde. See, i de hvælvede
Gange sidde paa træudhugne Heste Rustninger, der
engang bares af Magnus Ladulås, Christian den
Anden, Carl den Niende. Tusinde Faner, der engang
vaiede under Spil og Klang, under Pilekast og
Kanontorden, smuldre her; i lange Laser hænge de
fra Stangen, og Stænger ligge henkastede hvor Fanerne
længst ere blevne Støv. Indenfor disse Mure blunde
i Sølv- og Kobberkister næsten alle Sverrigs Konger.
Fra Alterets Gang sees gjennem den aabne Gitterdør
ind imellem opstablede Trommer og ophængte Faner;
her gjemmes en blodig Kjortel, og i Kisten smuldrer
Gustav Adolph. Hvo er den døde Gjenboe i Capellet
tvers ovre i Kirkens anden Sidegang? Der bag Glaslaag
ligger en gjennemskudt Klædning, paa Gulvet
et Par tunge, tykke Støvler, — de tilhørte Heltekongen,
Vandreren, hvis Rige nu er denne snevre Kiste, Carl
den Tolvte.
Hvor her er helligt under disse Hvælvinger!
Aarhundreders Mægtige samledes her, forgjængelige
som de mølædte Faner, stumme og dog saa talende.
Og udenfor rører sig Livet; Verden gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
