Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. En Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sige frem i Øinene, han kastede sig over Kammeraten,
og slog ham med knyttet Haand i Ansigtet.
„Vrede Mads er blevet gal igjen!“ hed det rundt
om, og de andre Kjæltringer greb fat i ham, brødes
med ham, krumbøiede ham, saa Hovedet sad ned
imellem Benene, der bandt de det fast, Blodet var
ved at springe ham ud af Øine og alle Porer.
„I dræbe ham,“ raabte Præsten, „den Ulykkelige!“ og
idet han forhindrende udstrakte Haanden over Synderen,
han som alt her leed for haardt, vexlede Scenen om; de
fløi gjennem rige Sale og gjennem fattige Stuer;
Vellyst, Misundelse, alle Dødssynder skrede dem forbi,
en Dommens Engel læste deres Synd, deres Forsvar;
dette var vel ringe for Gud, men Gud læser Hjerterne,
han kjender Alt tilhobe, det Onde, der kommer
indenfra og udenfra, han, Naaden, Alkjærligheden.
Preestens Haand skjælvede, han vovede ikke at udstrække
den, at rive et Haar af Synderens Hoved. Og Taarerne
strømmede fra hans Øine, som Naadens og
Kjærlighedens Vande, der slukke Helvedes evige Ild.
Da galede Hanen.
„Forbarmende Gud! Du vil give hende den Ro
i Graven, som jeg ikke har kunnet indløse.“
„Den har jeg nu,“ sagde den Døde, „det var dit
haarde Ord, din mørke Mennesketro om Gud og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
