Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det, Kong Gustav den Tredte bragte selv sin kongelige
Gave; Indbyderne gjorde ham opmærksom paa, at
Indskriften skulde lyde, at det var reist kun af Venner
og Disciple, og Kong Gustav svarede dem: „og er da
ikke ogsaa jeg een af Linnés Disciple!“
Monumentet stod der, og i den botaniske Have
byggedes en Hal under prægtige Løvtræer, hans
Buste sattes der, men Mindet om ham selv, hans
Hjem, hans egen lille Have, hvor trives den? Før os
derhen.
Hiin Side Fyrisaa, hvor Gaden skraaner nedad,
hvor rødmalede Træhuse prange med levende Græstag,
saa frisk, som var det ogsaa en Plante-Terrasse,
ligger Linnés Have. Vi staae derinde; hvor eensomt,
hvor vildt bevoxet; høie Nelder skyde op mellem gamle
opløbne Hækker. Ingen Vandplanter trives mere i
det lille, hentørrede Vandbasin; de før beskaarne
Hækker sætte friske Skud, uden at standses ved
Gartnerens Sax. Mellem disse Hækker var det, at Linné
stundom saae sin Dobbeltgjænger, dette Øiets
Sygdoms-Phantom, der ogsaa fordobler Garderoben og det lige
fra Hue til Støvler.
Hvor en stor Mand har levet og virket, bliver
Stedet selv som en Deel af ham; det Hele som det
Enkelte har afspeilet sig i hans Øie, det er gaaet
ind i hans Sjæl og blevet et Led med den og Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
