Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da belyste Upsalas Høie; hendes Navn i Grønsværet var
groet til, hun selv i Jorden, den lukket oven over,
men Høien her, den tusindaarige lukkede, var aabnet.
Gjennem den dybe Gang, gravet dybt herind i
Høien, komme vi til Askekrukkerne, som gjemme
Ynglingeslægtens Been, Støvet af Konger, Jordens Guder.
Den gamle Hustru fra Bondehuset har tændt
halvhundrede Voxlys, og stillet dem i Række i den ellers
natsorte, steensatte Gang; her straaler saa festligt inde
over de askebrændte, forkullede Been af Oldtids
Mægtige. Og hvo var disse? Du Jordens Magt og
Herlighed, Du Jordens Eftermæle — Støv, Støv,
som Skjønhedsrosen lagt i den mørke Jord, hvor
ingen Lys tændes! Minderne blive et Navn kun,
Navnet en Klang kun — —! bort herfra, ud og op
paa Høien hvor Vinden lufter, Solen skinner og Øiet
seer over den grønne Slette til det solbelyste, kjære
Upsala, Studenterbyen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
