Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Säther-Dalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vertshuset ved Veien, tæt ved den berømte Dal, om
jeg da mod Aften.
Og Alting flød i Gaarden saa chaotisk gemytligt,
Gjødning og Markredskaber, Staver og Straa; Hønsene
sad vadskede til Skygger, eller i det Høieste, som
opstillede Hønsehamme, og Ænderne knugede sig mod
den vaade Muur, mæt af det Vaade. Holdkarlen var
tvær, Pigen endnu tværere, møisommeligt var det at
faae Gavn af dem; Trappen var skjæv, Gulvet skraat
og lige nylig vadsket, tykt Sand strøet paa, Luften
fugtig og kold; men udenfor, neppe tyve Skridt paa
den anden Side af Veien, laae den berømte Dal,
Naturens selv tillavede Have, hvis Ynde bestaaer i
Løvtræer og Buske, Kilder og sprudlende Bække. Det
var et langt Hul, jeg saae Trætoppene rage op, og
Regnen slog sit tætte Slør henover det. Hele den
lange Aften sad jeg og faae derhen under denne
Skylle af alle Skyller, jeg troede Wenern, Wettern
og et Par Søer til, løb gjennem et uhyre Sold fra
Skyerne. Mad og Drikke havde jeg bestilt, men jeg
fik ingen; de løb op og de løb ned, det brasede paa
Skorstenen, Pigerne sladdrede, Karlene drak Sup,
Fremmede kom, bleve indkvarterede og fik baade
Stegt og Kogt; flere Timer gik hen, jeg holdt
en Krafttale til Pigen, og hun svarede pflegmatisk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
