Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Midsommerfesten i Leksand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de overfyldte Baade bort. Men dog var der endnu
Folk tilbage. Karle og Mænd stode i grupper i
Lekdands brede Gade, fra Kirken og op til Vertshuset.
Jeg boede her og maa bekjende, at mit danske
Maal klang dem alle saare fremmed; jeg brød da paa
det Svenske, og Pigen i Vertshuset forsikkrede, at hun
forstod mig bedre, end hun ifjor havde forstaaet
Franskmanden, der talte Fransøsisk til hende.
Som jeg sidder i min Stue, kommer Vertindens
lille Datterdatter ind, et net lille Barn, der var
lykkelig ved at see min brogede Natsæk, min skotske
Plaid og det røde Saffian i Kufferten; jeg klippede
i Hast til hende, af et Ark Papir, en tyrkisk Moskee
med Minareter og aabne Vinduer, og hun styrtede
lyksalig afsted. Lidt efter hører jeg megen Talen høit
ude i Gaarden, jeg havde en Anelse om at det gjaldt
min Udklipning; jeg traadte sagte ud paa Træ-Altanen,
og saae nede i Gaarden Mormoer staae og løfte med
straalende Ansigt min Udklipning høit i Veiret. En
heel Skare Dalkarle og Dalkuller stode rundt om, alle
i Kunstextase over mit Værk, men Ungen — den lille,
velsignede Unge — skreg og rakte Hænderne op efter
sin lovlige Eiendom, som hun ikke maatte beholde, da
den var altfor deilig. Jeg listede mig, høist smigret
og opmuntret, ind igjen, men et Øieblik efter bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
