Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XIX.
Ved Siljan-Søen.
Vi ere høit oppe i Dalarne, vi ere ved Siljansøen,
„Dalarnes Øie“, hvori Soller-Øen med sin
skinnende hvide Kirke danner Øiestenen.
Deiligt er her ved Midsommertid. De fjerne
Bjerge fortone sig saa reent blaa, Sollyset strømmer
ud over den klare, blanke Vandflade, hvor stundom
Ørkenens Fee, Middelhavets Trøldhex, Fata Morgana,
kommer og reiser sit Luftslot. Gjennem Siljansøen,
Dalbonden siger det, svømmer Nøkken som Flodhest
med sivgrøn Manke. See ud øver Vandet, hvor
Baadene komme med Brudefolk og Gjæster, med
Sang og med Spil, see op ad de nærmeste
Skovskrænter, hvor de rødmalede Træhuse prange i
Sølskinnet, hvor Klokkerne paa Gederne klinge og
Sangen lyder fuld og stærk, som blæst gjennem Luren:
„Huja! Huja!“
Deiligt er her en Sommerdag, deiligt er her
ved Vintertid, om end Qviksølvet fryser i den
stærke Kulde. Himlen her er da dobbelt høi og blaa;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0142.html
