Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. I Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænder Jordens tykke tørre Mos; Træer og Buske
tændes, Flammen staaer fra Træ til Træ, det er som
et Snefog af Ild, Luen flyver op i Toppen af Træerne,
hvilken Knagen og Brusen, som var det Havet i sin Gang.
Fuglene flyve i Skarer op og synke ned qvalt af Røgen;
Dyrene flygte, eller brændes op omspændte af Ilden.
Hør deres Skrig! Ulvens og Bjørnens Skrig, kan
Du kjende det. Kun Vindstille, Regndage og
Skovsletterne selv mægte at begrændse Ildhavet; den
brændte Skov staaer da forkullet i sorte Stammer og
sorte Stubbe, som vi saae det her i Skoven ved den
brede Hovedvei; paa denne holde vi os, men slettere
og slettere bliver den, og er egentlig slet ikke
Vei, den bliver først til nu; store Stene ligge halv
udgravede hvor vi kjøre, store Træer ere omkastede
og netop faldne hvor vi skulle frem; vi maae af
Vognen, Hestene spændes fra; Bønderne hjælpe med
at løfte og skyde Vognen over Grøfter og ubanet
Sti. Solen skinner ikke mere, der falder enkelte
Regndraaber, og snart er det en jevn Regn, — men
hvor Birken dufter derved! Der er i Afstand reist
Hytter af løse Træstammer og friske, grønne Grene,
og inde i hver brænder en stor Ild; see, hvor den
blaa Røg hvirvler gjennem det grønne Løvtag, Bønder
staae derinde i Arbeide, hamre og smede; der synges
iblandt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
