Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXVI. Dal-Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXVI.
Dal-Elven.
Før Homers Heltetid var der ogsaa Helte, men de
kjendes ikke, ingen Digter gav dem Navnkundighed; det er
ligesaa med Natur-Skjønheder, de maae gjennem Ord
og Billeder føres ud i Verden for Mængdens Øie,
faae et Slags Verdens-Patent paa hvad de ere, og da
først blive de levendegjorte. Nordens Elve bruse
tusind-aarige i ukjendt Skjønhed. Verdens store Landevei løber
ikke herop; intet Dampskib fører bekvemt den Reisende
ad Dal-Elvens Strømning, Fald paa Fald gjør et
ubetaleligt Sluseværk nødvendigt. Saa vidt vi vide
er Schubert den eneste Fremmede, der har skrevet og
talt om Dalarnes vilde Pragt og sydlandske Skjønhed,
og fremhævet især Dal-Elven og dens majestætiske
Elfkarleby Fald.
Klar som et Havs Bølger strømmer den mægtige
Elv, i uendelige Bugter, gjennem Stovørkener og
vexlende Sletter, snart udvidende sit dybe Leie, snart
indtrængt, afspeilende de hældende Træer og eensomme
Byers røde Bjælkehuse, snart styrtende som Fos over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0190.html
