Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Dal-Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elven sig og ruller majestætisk gjennem et Skovlandskab,
udstrakt og stort, som Nord-Amerika eier det.
Vi see den rivende Strøm under Avesta’s gule
Leerskrænter; som et flydende, flyvende Rav styrter det
gule Vand i maleriske Fald ud for Kobberværket,
hvor regnbuefarvede Ildtunger løfte sig og
Hammerslag paa Kobberpladerne runge til Elvfossernes
eensformigt brusende Drøn.
Og nu som Slutnings-Pragtbillede i Dalelvens
Liv, før det taber sig i Østersøens Vande, viser sig
Elskarlebyfaldet.
Schubert sammenligner det med Faldet ved
Schaffhausen, men vi maae huske, at Rhinen har ikke
der slig Vandmasse, som den der styrter sig ved
Elskarleby.
Halvtredie svenske Miil fra Gefle, hvor
Hovedlandeveien til Upsala gaaer over Dal-Elven, seer man
fra den murede høie Bro, man skal over, hele det
mægtige Fald. Tæt op til Broen er et Huus, hvor
Bropenge betales, derinde kan den Fremmede overnatte,
og fra sit lille Vindue see ud over de styrtende
Vande, see dem i det klare Maaneskin, naar Mørket
har lagt sig ind i Granens og Egens Tykning, og al
Lysvirkning er i det skummende, flyvende Vand, see
dem, naar Morgensolen spænder, i det zittrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
