Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Billeder i det Uendelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskaber, historiske grupper, kort Blomsterne i
Reise-Guirlanden; men denne selv er der dog — og af den ville
vi give lidt, af dette Bladgrønne, disse i hinanden
glidende Smaabilleder, der komme og forsvinde, poetisk
hver, malende hver, og dog ikke nok til at stilles ene
paa Staffeliet for at beskues.
En Times Tid fra Reisen give vi, een af de
Timer, hvor, det kan der ogsaa siges, der egentligt
ikke passerede noget, ingen Ting var at see, til at
fortælle om, det var — ligefrem gjennem Skoven hen ad
Landeveien.
Intet at fortælle og dog saa meget.
Tæt ved Veien var en høi Banke, overgroet med
Enebærbuske; de ligne i deres friske Tilstand Cypressen,
men her vare de alle visne, og havde aldeles Farve
som Mephistopheles’s Haar; forneden myldrede der
med Sviin, magre og fede, smaa og store; midt paa
Banken stod Svinehyrden, laset og barfodet, men med
en Bog i Haanden, han var saa fordybet i Læsningen,
at han ikke engang saae op da vi kjørte forbi; maaskee
en kommende Lærd, for de kommende Tider.
Vi kjørte forbi en Bondegaard, og netop idet vi
kom forbi den aabne Port og saae ind til Hovedbygningen,
hvis Tag var af Græstørv, og hvor en Mand
laae ovenpaa og pudsede af, blev et lille Træ, som
vist i et Par Aar havde voxret paa Taget, hugget om;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>