Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dannemora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bryst; hans indadvendte Øie maatte gjennem Tanken
det svælgende Dyb, — det var rædsomt!
„Rædsomt!“ sagde han ogsaa, den brave, agtbare
Fremmede, vi traf der ved Dannemoras store Svælg.
Det var en Mand fra Skaane, altsaa fra samme
Gade, som Sjellænderen naar Sundet kaldes Gaden.
„Havde man dog været dernede!“ sagde han og pegede
paa Svælget, „rigtig nede, og var saa oppe igjen.
Det er aldeles ingen Fornøielse!“
„Men, saa lad være at stige ned!“ sagde jeg,
„hvorfor vil De det?“
„Man maa jo, naar man først er her!“ sagde
han. „Det er det Kjedelige ved at reise, at man skal
see Alting; man kan jo ikke være andet bekjendt! det
er jo en Skam for En, naar man kommer hjem, og
da ikke har seet Alting, hvad de Andre spørge om!“
„Har De ikke Lyst, saa lad være! see paa Reisen
hvad der fornøier Dem! — Gaae De her to Skridt
nærmere end de nu staaer, og bliv rigtig svimmel,
saa har De fornummet Farten. Jeg skal holde paa
dem, jeg skal beskrive Dem alt det Øvrige!“
Og det gjorde jeg, og Sveden sprang ham ud
af Panden.
„Ja, saadan er det!“ sagde han, „jeg kan tydeligt
førnemme det!“
Jeg beskrev det smudsig-graa Sneelag, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
