Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dannemora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var til Tegn paa, at Arbeidstiden for i Dag var
endt; Aftenrøden skinnede endnu heroppe paa Træernes
Toppe, men nede i det dybe langt udbredte Svælg
var det Tusmørke, derfra og ud af de sorte Huller
mylrede Arbeiderne frem; de saae ud som Fluer, bitte
smaa, de klattrede op ad de lange Stiger, der i delte
Afsatser hang op af den steile Klippevæg; høiere og
høiere gik det, opad, opad, og altid bleve de større.
Jernkjæderne peb i Bjælkestilladset, og Tønden
heisedes i Veiret; tre, fire unge Karle stode med Træsko
paa Tøndens Kant, sladdrede lystigt og stødte med
Foden mod Klippevæggen, saa de slingrede fra den;
og dybt nede blev det mørkere og mørkere, det var
som om Afgrunden blev dybere endnu dernede.
„Det er rædsomt!“ sagde Manden fra Skaane.
„Man burde dog have været dernede! bare for at
man kunde bande paa, man havde været der! De har
dog vist været dernede!“ sagde han igjen til mig.
„Tro hvad De vil!“ sparede jeg, og det samme
siger jeg til Læseren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
