Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXIX. Svinene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det er forbi med det Skjønne!“ det sukkede den, det
sagde den, eller det kunde den have sagt.
*
Vi kom her igjen om Efteraaret, Karreten stod
her, men Svinene vare borte, de vare Herrer i Skoven.
Regn og Rusk regjerede, Blæsten rev af Træerne alle
Blade, og undte dem ikke Ro eller Hvile. Trækfuglene
vare borte. „Det er forbi med det Skjønne!“
sagde Karreten, og gjennem Naturen gik samme Suk,
og fra Menneske-Hjertet klang det:
„Det er forbi med det Skjønne! med den deilige
grønne Skøv, med det varme Solskin og Fuglenes
Sang, forbi! forbi!“
Det sagde det, og det knagede i Stammerne
af de høie Træer, og der hørtes et Suk,
saa inderligt dybt, et Suk, lige fra Hjertet af den
vilde Rosenbusk, og den der sad der, det var
Rosenkongen; kjender Du ham! han er bare Skjæg, det
deiligste rødgrønne Skjæg; han er god at kjende.
Gaae hen til de vilde Rosenhækker, og naar i Høsten
alle Blomster ere borte, og kun de røde Hyben staae
tilbage, seer man tidt mellem disse en stor rødgrøn
Mosblomst, det er Rosenkongen; der groer ham et
lille grønt Blad ud af Toppen, det er hans Fjer,
han er paa Rosenbusken det eneste Mandfolk af sin
Slags, og ham var det der sukkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0207.html
