Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Svinene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde givet ham Ideen, saa havde han gjort
Jagttagelser, og nu var han ganske vis i sin Sag. De
Gamle stak Hovederne sammen, „øh!“ sagde Svinene,
„øh! Stadseriet er forbi! Qvidderiet af Fugle er
forbi! Frugter vil vi have! hvad der kan ædes, det
duer, og vi æde Alting!“
„Oui! oui!“ sagde de Allesammen.
Men Svinemoderen saae paa sin lille Griis med
Krøllen paa Halen. „Man maa ikke glemme det
Skjønne!“ sagde hun.
„Bra’, bra’!“ skreg Kragen, og fløi ned for at
blive ansat som Nattergal; een skulde der jo være, og
saa blev Kragen strax ansat.
„Forbi, forbi!“ sukkede Rosenkongen; „alt det
Skjønne er forbi!“
Der var vaadt, der var graat, der var Kulde og
Blæst, og gjennem Skoven og hen over Marken pidskede
Regnen som lange Vandtaager. Hvor ere Fuglene,
som sang, hvor ere Blomsterne paa Engen og de søde
Bær i Skoven? Forbi, forbi!
Da skinnede der et Lys fra Skovhuset, som en
Stjerne tændtes det og kastede sin lange Straale ud
mellem Træerne; der lød en Sang derinde fra; deilige
Børn legede der om den gamle Bedstefader, han sad
med Bibelen paa Skjødet og læste om Gud og det
evige Liv, og talte om Vaaren, der atter vilde komme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
