Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
WALTER SCOTT
»Flæsk*),« svarede Svinehyrden.
»Det glæder mig, at hver Tosse ogsaa véd det,» sagde Wamba, »og
Flæsk skulde jeg mene, er godt Normanner-Fransk ; altsaa, naar Bæstet
lever og bliver røgtet af en angelsachsisk Træl, saa gaar det under sit
angelsachsisk^ Navn ; men det bliver til en Normanner og kaldes Flæsk,
naar det bringes op i Borghallen for at tjene til Gildesmad for
Adelsmændene; hvad mener du om det, min Ven Gurth, hvad?«
»Det er desværre ganske sandt, min Ven Wamba, skønt det kommer
fra dit Narrehoved.«
»Ja, jeg kan sige dig mere endnu,« sagde Wamba i den samme Tone;
»der er den gamle Raadsherre Oxen, han bliver ved at beholde sit
an-gelsachsiske Navn, saa længe han er under Tilsyn af Trælle og Livegne
som du, men bliver til Boeuf, en fyrig fransk Riddersmand, naar han
kommer for de høj fornemme Kæber, der er bestemte til at fortære
ham. Mynheer Kalv bliver ligeledes paa samme Maade til Monsieur de
Veau; han er Angelsachser, naar han trænger til Røgt, men antager et
normannisk Navn, naar han skal tjene til Fornøjelse.«
»Ved St. Dunstan,« svarede Gurth, »du taler bedrøvelige Sandheder;
vi har ikke stort andet tilbage end den Luft, vi indaander, og det lader
til, at man endog kun nødig har ladet os beholde den, aabenbart kun
for at sætte os i Stand til at bære de Byrder, de lægger paa vore Skuldre.
Det lækreste og frdeste er til deres Bord; det dejligste er til deres Leje;
de bedste og tapreste maa tjene deres fremmede Herrer som Krigsfolk,
og deres Ben smulrer i fjerne Lande, saa at der kun bliver faa tiibage
her, som har enten Vilje eller Magt til at beskytte den ulykkelige
Angelsachser. Guds Velsignelse over vor Herre Cedric, han har øvet
Mand-domsværk ved at stille sig i Gabet; men nu kommer Reginald Front-de
Boeuf i egen Person herud paa Egnen, og saa vil vi nok faa at se, hvor
lidt Cedrics Møje vil nytte ham. Kom hid, kom hid!« raabte han igen
med hævet Røst: »saa—aa! saa—aa! g<»dt gjort Fangan? Nu har du
dem allesammen foran dig og driver dem godt, Kammerat.«
»Gurth,« sagde Narren, »jeg mærker nok, at du anser mig for en
Tosse, ellers vilde du ikke være saa rask til at stikke dit Hoved i mit
Gab. Blot ét Ord til Reginal de Boeuf eller Philip de Malvaison om, at
du har ført forræderisk Tale om Normannerne, usselige Svinehyrde
som du er — og du vilde dingle i et af de Træer derhenne til Skræk og
Advarsel for alle dem, der taler ilde om de fornemme Folk.«
»Din Hund, du vil vel ikke forraade mig.« sagde Gurth, »efterat du
har lokket mig til at sige saa meget til min Skade?«
»Forraade dig!« sagde Narren; »nej, det var et Puds, som en vis
Mand kunde spille dig; en Nar kan ikke halvt saa godt se paa sit eget
Bedste; men stille, hvem har vi der?« sagde han og lyttede til en
Trampen af flere Heste, der nu hørtes.
»Det er lige meget, hvem det er,» svarede Gurth, der nu havde sin
*) Pork, det franske Ord for »Flæsk«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
