Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
WALTER SCOTT
Hele til Muskler, Knogler og Sener, der havde udstaaet tusinde
Møjsommeligheder og var rede til at trodse tusinde til. Paa Hovedet havde
han cn skarlagenrød Hue, kantet med Pelsværk, af det Slags, som
Franskmændene kalde mortier, fordi de ligne en omvendt Morter. Man
kunde derfor se hele hans Ansigt, og dets Udtryk var vel skikket til at
indgyde Fremmede en vis Ærefrygt, om ikke Frygt. Et stolt Ansigt, der
af Naturen var barskt og kraftigt, var ved stadig at være udsat for en
tropisk Sol blevet saaledes forbrændt, at det næsten var blevet saa sort
som en Negers, og naar det var i sin sædvanlige Tilstand, saa det ud,
som om det slumrede, efterat Lidenskabernes Storm havde udraset;
men de fremstaaende Aarer paa Panden, den Lethed, hvormed
Overlæben og de tykke, sorte Knebelsbarter dirrede ved den mindste
Sindsbevægelse, tydede klarlig paa, at Uvejret atter med Lethed kunde
fremkaldes. Hans skarpe, gennemborende, sorte Øjne fortalte i hvert et
Blik en Historie om besejrede Vanskeligheder og trodsede Farer, og
syntes at udfordre til Modstand imod hans Ønsker, blot for at han
kunde have den Fornøjelse at feje den af Vejen ved en bestemt
Udfoldelse af Mod og Viljeskraft; et dybt Ar paa hans Pande lagde et vist
skummelt Udtryk i det ene af hans Øjne, der var blevet lidt beskadiget
ved samme Lejlighed, og som vel havde bevaret sin fulde Synskraft,
men var blevet en Smule fortrukket.
Denne Persons Overklædning lignede hans Ledsagers i Form, idet
den bestod af en lang Munkekappe, men da dens Farve var
skarlagenrød, saas det deraf, at han ikke hørte til nogen af de fire regelrette
Munkeordener. Paa højre Skulder af Kappen var der syet et
ejendommeligt Kors af hvidt Klæde. Under denne Overklædning skjultes noget,
der ved første Øjekast syntes at stemme lidet med dens Form, nemlig
en Ringbrynje med Ærmer og Handsker af samme Slags, kunstfærdig
flettet og vævet, og bøjende sig efter Kroppen. Forsiden af hans Laar,
hvor man kunde se dem for Kappens Folder, var ogsaa bedækket med
et Ringpanser; Knæene og Fødderne beskyttedes ved Skinner eller tynde
Staalplader, der var sindrig føjede til hinanden, og Panserhoser, der
naaede fra Anklen til Knæet, dækkede forsvarlig Benene og fuldendte
Rytterens Forsvarsrustning. I Bæltet bar han en lang, tveægget
Daggert, der var det eneste Angrebsvaaben, han bar hos sig.
Han red ikke som sin Ledsager paa et Muldyr, men paa en stærk
Pasgænger, for at spare paa sin vælige Stridshingst, som en Riddersvend
førte bagefter, og som var fuldt rustet til Slag, med et flettet Hovedtøj
paa Hovedet, fra hvilket en kort Pig sprang frem i Panden. Paa den
ene Side af Sadlen hang der en kort Stridsøkse, rigt indlagt med
anløbne Ornamenter; paa den anden Side hang Rytterens fjersmykkede
Hjelm og Staalhue samt et langt, tveægget Sværd, der i det Tidsrum
brugtes af Ridderskabet. En anden Riddersvend bar sin Herres Lanse,
fra hvis Spids der vajede et lille Flag eller Vimpel med et Kors af
samme Form som det, der var broderet paa hans Kappe. Han bar
ogsaa hans lille trekantede Skjold, der var bredt nok foroven til at dække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
