Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
39
Fjenders Forfølgelse i Palæstina og er i Begreb med at vende tilbage til
England, hvor I, Frøken, maa vide bedre end jeg, hvad Udsigt han har
til, at Lykken vil være ham god.«
Lady Rowena sukkede dybt og spurgte Pilgrimmen nærmere ud om,
naar Ridder Ivanhoe kunde ventes til sit Fødeland, og om han ikke
vilde være udsat for store Farer paa Vejen. Om det første Punkt
erklærede Piigrimmen, at han var uvidende; om det andet sagde han, at
Rejsen kunde gøres i Sikkerhed over Venedig og Genua og derfra
gennem Frankrig til England. Ivanhoe, sagde han, var saa vel kendt med
de franskes Sprog og Sæder, at der ikke var nogen som helst Fare for,
at der skulde tilstøde ham noget Uheld paa denne Del af hans
Rejser.
»Give Gud,« sagde Lady Rowena. »at han allerede var kommen hid
i god Behold og kunde føre Vaaben i den tilstundende Turnering, ved
hvilken dette Lands Ridderskab ventes at ville lægge sin
Vaabenfærdig-hed og Tapperhed for Dagen. Skulde Athelstane af Coningsburgh vinde
Prisen, kan det vel hænde, at Ivanhoe vil høre onde Tidender, naar
han kommer til England. Hvorlunde saa han ud, fremmede, da I sidst
saa ham? Havde Sj’gdom lagt sin Haand tungt paa hans Styrke og
Skønhed?«
»Han var mørkere,« sagde Pilgrimmen, »og magrere, end da han
kom fra Cypern i Kong Løvehjertes Følge, og Kummer syntes at hvile
tungt paa hans Pande; men jeg kom ham ikke nær, fordi han er mig
ubekendt.«
»Jeg frygter,« sagde Frøkenen, »at han kun vil linde lidet i sit
Fødeland til at jage disse Skyer bort fra hans Aasyn. Tak, gode Pilgrim,
for eders Underretning om min Barndoms Legekammerat. Piger,« sagde
hun, »kom hid — byd denne hellige Mand Sovebægeret, jeg vil ikke
længere forholde ham hans Hvile.«
En af Ternerne rakte et Sølvbæger frem, som indeholdt en kostelig
Blanding af Vin og Kr3rdderi, og Rowena berørte det lige med sine
Læber. Derpaa bødes det til Pilgrimmen, som efter en dyb Hilsen
smagte et Par Draaber.
»Modtag denne Gave, min Ven,« vedblev Frøkenen og rakte ham et
Guldstykke, »som Paaskønnelse af din møjsommelige Rejse og af de
Besøg, du har aflagt paa de hellige Steder.«
Pilgrimmen modtog Gaven med et nyt Buk og fulgte Ternen ud af
Gemakket.
I Forværelset fandt han sin Ledsager Anwold, som tog Kerten fra
Kammerternen og med større Hast end Ærbødighed førte ham til en
ydre, lidet anselig Del af Bygningen, hvor en Del smaa Værelser eller
rettere Celler tjente som Sovesteder for den lavere Klasse af Tyende og
for fremmede af ringe Rang.
»I hvilket af disse Kamre sover Jøden?« spurgte Pilgrimmen.
»Den vantro Hund,« svarede Anwold, »ligger i Kammeret nærmest
eders Hellighed. St. Dunstan, hvor det maa skrubbes og skures, inden
det igen bliver et passende Opholdssted for en Kristen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
