Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
47
undcrsogtes af saa nysgerrigt et Øje, Isak,« sagde han, »hvad for
Opdagelser kunde der da ikke gøres?«
»Tal ikke mere om det,« sagde Jøden og skiftede Farve, og idet han
i Hast fremtog sine Skrivematerialier, ligesom for at afbryde Samtalen,
begyndte han at skrive paa et Stykke Papir, som han lagde paa Pullen
af sin gule Hue, uden at stige af Muldyret. I)a han var færdig, leverede
han Papirrullen, hvorpaa han havde skrevet med hebraiske Bogstaver,
til Pilgrimmen og sagde: »I Byen Leicester kender alle Mennesker den
rige Jøde Kirjath Jairam fra Lombardiet; giv ham dette Papir — han
har til Salgs seks mailandske Harnisker, af hvilke selv det daarligste
vilde passe for et kronet Hoved — og ti prægtige Gangere, af hvilke
selv den ringeste kunde rides af en Konge, i Fald han skulde kæmpe
for sin Trone. Mellem dem vil han give dig frit Valg saa vel som
mellem alt andet, hvad du behøver for at udrustes til Turneringen; naar
den er forbi, leverer du det i uskadt Stand tilbage — med mindre du
har saa meget, at du kan betale Ejeren dets fulde Værdi.«
»Men véd du, Isak,« sagde Pilgrimmen smilende, »at ved disse
Vaa-benlege tilfalder den Bidders Vaaben og Ganger, der kastes af Saddelen,
den, der har besejret ham? Kan hænde sig, at jeg er uheldig og
saaledes taber, hvad jeg ikke kan give tilbage eller erstatte.«
Jøden saa noget bestyrtet ud ved denne Mulighed, men han samlede
sit Mod og svarede hastig: »Nej — nej — nej — det er umuligt — jeg
vil ikke have en saadan Tanke. Vor Faders Velsignelse vil være over
dig. Din Lanse vil være mægtig som Moses’ Stav.«
Med disse Ord vilde han vende sit Muldyrs Hoved hort, da
Pilgrimmen nu paa sin Side greb fat i hans Kappe. »Nej, Isak, du kender ikke
al den Fare, du løber. Gangeren kan blive dræbt, Bustningen
beskadiget — thi jeg vil hverken spare Hest eller Mand. Desuden giver Folk
af din Stamme intet for intet; noget maa der betales for deres Brug.«
Jøden vendte sig i sin Sadel som en Mand, der har et Anfald af
Bugvrid; men hans bedre Følelser vandt Overhaand over dem, som
ellers til daglig Brug raadede hos ham. »Jeg bryder mig ikke om det,«
sagde han, »jeg bryder mig ikke 0111 det — lad mig drage bort. Sker
der nogen Skade, skal det ikke koste eder noget — skal der betales
Leje, vil Kirjath Jairam eftergive eder den for hans Frændes Isaks
Skyld. Far nu vel! — Men hør dog, gode Yngling,« tilføjede han og
vendte sig om, »vov dig ikke for vidt i dette forfængelige Vaabenstævne
— jeg taler ikke for den Fare, hvori Hesten og Bustningen kan stedes,
men for dit eget Liv og dine egne Lemmer.«
»Mange Tak for din Advarsel,« sagde Pilgrimmen og smilede atter,
»jeg vil frimodig benytte dit gode Tilbud, og det skal gaa haardt til med
mig, om jeg ikke vil blive i Stand til at gengælde det.«
De skiltes og fulgte hver sin Vej til Byen Sheffield.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
