Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
49
Pragt, som deres Overmod forledede dem til at udfolde, laante Adelen
Pengesummer af Jøderne til de mest ublu Aagerrenter.
Men trods al denne mangfoldige Elendighed følte de Fattige, ligesaa
fuldt som de Rige, Menigmand ligesaa fuldt som Adelen, naar der
afholdtes en Turnering, hvilket var hin Tids store Skuespil, samme
Interesse derfor, som Madrids forsultne Borger føler for Udfaldet af en
Tyrefægtning. Det Dystløb, som det kaldtes, der skulde afholdes ved
Ashby i Grevskabet Leicester, og hvor de berømteste Biddere vilde
træde i Skranken i Overværelse af selve Prins Johan, der antoges at
ville hædre Turneringen ved sin Nærværelse, havde derfor tildraget
sig almindelig Opmærksomhed, og en umaadelig Mængde Mennesker af
alle Samfundsklasser strømmede paa den bestemte Morgen hen ad
Kamppladsen til.
Denne frembød et højst romantisk Skue. Ved Banden af en Skov,
der strakte sig til omtrent en engelsk Mil fra Ashby, var der en udstrakt
Eng med det fineste og smukkeste Grønsvær, begrænset paa den ene
Side af Skoven, paa den anden Side indfattet af spredte Egetræer, af
hvilke nogle havde naaet en overordentlig Størrelse. Ret som om
Terrænet specielt var dannet til den krigerske Idræt, der paatænktes,
skraanede det gradvis nedad paa alle Sider til en jevn Flade, der i
Anledning af Dystløbene var omgiven med stærke Palissader og dannede
en Plads paa omtrent en kvart engelsk Mil i Længden og omtrent halvt
saa meget i Bredden. Formen af den indelukkede Plads var en aflang
Firkant, undtagen for saa vidt Hjørnerne var betydelig afrundede for
at gøre det bekvemmere for Tilskuerne. De Aabninger, ad hvilke de
Kæmpende kom ind, befandt sig ved den nordlige og sydlige Ende af
Skranken: der var foran dem anbragt stærke Træporte, saa brede, at to
Ryttere kunde ride ved Siden af hinanden igennem dem. Ved hver af
disse Porte var der posteret to Herolder, ledsagede af seks Trompetere,
lige saa mange Følgesvende og en stærk Afdeling af harniskklædte
Mænd, til Opretholdelse af Ordenen og til at forvisse sig om de
Ridderes Værdighed, der ønskede at tage Del i den krigerske Leg.
Paa en Terrasse hinsides den sj’dlige Indgang, der dannedes af en
naturlig Hævning af Terrænet, var der opslaaet fem prægtige Telte,
smykkede med rødbrune og sorte Flag, de Farver, som de fem
udfordrende Riddere havde baaret. Teltsnorene var af samme Farve. Foran
hvert Telt hang den Ridders Skjold, af hvem det beboedes, og ved
Siden stod hans Væbner. Midtteltet var som Ærespladsen blevet tildelt
Brian de Bois-Guilbert, hvis Ry for Forfarenhed i alle ridderlige
Idrætter saa vel som hans Forbindelse med de Riddere, der havde forestaaet
Anordningen af dette Dystløb, havde bevirket, at han med Begærlighed
var bleven optagen blandt de Udfordrende og endog var bleven kaaret
til deres Høvidsmand og Anfører, skønt han først for saa kort siden
havde sluttet sig til dem. Paa den ene Side af hans Telt fandtes
Begi-nald Front-de Boeufs og Bichard de Malvoisins, og paa den anden Side
var Hugh de Grantmesnils, en Baron i Nabolaget, hvis Stamfader
havde været Lord-Overhofmester af England paa Vilhelm Erobrerens
Walter Scott: Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
