Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottonde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
59
formige Gallerier var fuldt besatte med alt, hvad der var af fornemt,
stort, rigt og skønt i den nordligste og mellemste Del af England, og
den Mangfoldighed af forskellige Dragter, som disse højbaarne Tilskuere
bar, gjorde Skuet lige saa livligt, som det var rigt.
Herolderne endte deres Kundgørelse med det sædvanlige Raab:
»Largesse, largesse, tapre Riddere!« , og Guld- og Sølvmønter regnede
ned over dem fra Gallerierne. Da trak Herolderne sig tilbage fra
Kamppladsen, og der blev ingen tilbage indenfor Skrankerne undtagen
Kamp-marchallerne, som harniskklædte fra Top til Taa sad til Hest saa
ubevægelige som Statuer, ved den anden Ende af Kamppladsen. Den
indelukkede Plads ved den nordlige Ende af denne var imidlertid nu, stor
som den var, bleven propfuld af Riddere, som ønskede at lægge deres
Færdighed for Dagen imod de udfordrende, og naar man skuede ned
paa den fra Gallerierne, saa den ud som et Hav af bølgende Fjerbuske,
blandede med blinkende Hjelme og høje Lanser, paa Enden af hvilke
der i mange Tilfælde var befæstet smaa Vimpler af omtrent et Spands
Bredde, der flagrende i Luften, naar Vinden tog fat i dem, forenede sig
med Fjerbuskenes urolige Bevægelse om at give Scenen forøget Liv.
Endelig blev Bommene aabnede, og fem Riddere, der var udtagne
ved Lodtrækning, red langsomt ind paa Kamppladsen; forrest red en
enkelt Ridder, og de andre fire fulgte parvis efter. Alle var de iførte
pragtfulde Rustninger, og i det angelsaksiske Manuskript, der giver
Beretning om Turneringen, omtales udførlig deres Deviser, deres Farver
og Broderiet paa deres Ridetøj. Det er imidlertid unødvendigt at dvæle
omstændelig ved disse Enkeltheder.
Deres Skjolde er for længe siden hensmulrede og nedfaldne fra
deres Borges Mure. Selve deres Borge er kun grønne Høje og spredte
Ruiner — de Steder, som en Gang kendte dem, kender dem ikke mere —
ja, mangen en Slægt, der er kommen efter dem, er uddød og bleven
glemt i det Land, hvor de fordum herskede med Lensbesidderes og
Lensherrers fulde Myndighed. Hvad kunde det saa nytte Læseren at
kende deres Navne eller de forgængelige Symboler paa deres krigeriske
Rang!
Men uden i fjerneste Maade at tænke paa den Glemsel, der ventede
deres Navne og Bedrifter, red Ridderne imidlertid frem paa
Kamppladsen, idet de holdt deres fyrige Gangere stramt i Tøjlen og nødte dem til
at bevæge sig i langsom og sirlig Skridtgang, medens de samtidig
udfoldede deres Anstand og Færdighed i Ridekunsten. Da Optoget kom
indenfor Skrankerne, hørtes Tonerne af en vild, barbarisk Musik
bagved de udfordrende Ridderes Telte hvor Musikanterne var skjulte.
Musiken var af østerlandsk Oprindelse og var bragt hjem fra det
hellige Land, og med den blandede Klang af Bækkener og Klokker syntes
den paa en Gang at hilse Ridderne Velkommen og at udfordre dem til
Kamp, medens de red frem. Med en umaadelig Mængde Tilskueres
Øjne fæstede paa sig red de fem Riddere hen til det ophøjede Terræn,
hvorpaa de udfordrendes Telte laa, og idet de der skiltes, rørte hver
især let og med den omvendte Landse den Modstanders Skjold, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
